Allerførst lige en forklaring på værktitel og kunstnernavn: herman de vries nægter at bruge store bogstaver…
Selvom herman de vries ikke længere betragtes som minimalist, er der noget minimalistisk fascinerende over hans spyd, der holder vagt ved den gamle eg ved slotsparkens søbred og hvor i øvrigt en bro rækker ud i vandet.
Helt enkel, strunk og med spydbladet forgyldt med 24 carat bladguld står spyddet som en spinkel modsætning til den store knudrede eg.
herman de vries mål med sin kunst – både i TICKON og andre steder – er, at kunsten aldrig må gribe ind og ødelægge naturen. Spyddet er således plantet, så det ikke skader træets rødder, for kunsten i landskabet kan kun fungere, hvis kunst og landskab forener sig. Til gengæld siger han han, “at jo mere, der gribes ind i naturen, desto mere kunst er der brug for…”
Måske mener han dermed det ikke-naturlige byrum, som i høj grad har brug for kunst for at være menneskevenlig?
Kunstner: herman de vries / Se mere af de vries arbejde her.
Årstal: 1996
herman de vries, født i Holland 1931, men har siden 1971 boet i Tyskland, hvor hans atelier er en skov og hans værk en eng, der er ledt tilbage til sin oprindelige flora. Som ung lærte han først havebrug og var landarbejder. Så gik vindensindsamlingen over botanik, indtil han i 60’erne blev kunstner. Fra abstrakt og minimalistisk kunst bevægede han sig over det konceptuelle med happenings (blev f.eks. arresteret under en happening på Charlottenborg under udstillingen ‘Ung dansk Kunst’ i 1969.